Vær en holdspiller for dit barn: Lav et børnetestamente
marts 10, 2023
Ingen kommentarerDu og dit barn bør være et team, for at bruge en vending fra sportens verden. Du kan med fordel have dit barns ryg og tage ansvar for hans eller hendes fremtid med et børnetestamente. Få hjælp fra uddannede jurister.
Vores børn er guld værd, og de burde have en guldmedalje, uanset om de vinder i fodbold, løb, cykling eller noget helt fjerde. Derfor giver det også rigtig god mening at tage ansvar for deres fremtid i dét omfang, det nu engang er muligt. Én af mulighederne er at udforme et børnetestamente med hjælp fra juridiske rådgivere.
Et børnetestamente er en erklæring om, hvem der skal have forældremyndigheden over dit barn, såfremt du eller barnets anden forælder går bort. Det er altså et spørgsmål om, hvem der skal tage sig af barnet, hvis ulykken skulle være ude.
Det må man selvfølgelig ikke håbe, men eftersom livet sommetider kan tage en uforudset drejning, er det altid godt at være på den sikre side. På den måde er barnet dækket ind, uanset hvad der skulle ske.
Erklæringen kan udformes af én eller begge forældre, og det er en stor fordel at have jurister med på råd. De kan ikke bare rådgive dig i processen, de kan også hjælpe dig med rent faktisk at udforme dokumentet, så det er fuldt ud gyldigt og legitimt.
Uddannede jurister kan være behjælpelige med meget andet end udarbejdelsen af et børnetestamente. De kan også hjælpe dig med at skræddersy dit eget testamente, hvori du kan sikre dig, at dit barn får den ønskede andel af arven.
I denne forbindelse er der en del juridiske fakta, man skal være opmærksom på, blandt andet i forhold til arveafgift og børn. Det er nemlig ikke gratis for barnet at arve dig, men indebærer en procentvis afgift.
Desuden skal du være opmærksom på, at dit barn vil være kategoriseret som en såkaldt tvangsarving – det vil sige, at han eller hun ifølge loven skal arve en vis portion af din formue. Det er selvfølgelig ikke noget problem, hvis du gerne vil sikre barnets økonomiske fremtid.
Ikke desto mindre kan det være godt at være opmærksom på alle de juridiske benspænd, der ligger til grund for et testamente. En uddannet jurist kan hjælpe dig, så du sikrer dig, at dokumenterne bliver gyldige ifølge loven.