Line Barfod og den pro-sovjetiske festival i Moskva 1985

introduktion til Line Barfods deltagelse i Moskva-festivalen 1985

Line Barfod, kendt som Enhedslistens tidligere kommunistiske frontfigur i København, har flere gange omtalt sin deltagelse i den 12. udgave af Verdensfestivalen for unge og studerende i Moskva i 1985. Festivalen, der var en stor pro-sovjetisk begivenhed, blev organiseret for at fremme kommunistiske ideer blandt unge fra hele verden. Men hvad lå der bag denne festival, og hvad betyder det i dag, at en dansk politiker deltog? I denne artikel dykker vi ned i festivalens baggrund, Line Barfods rolle og de politiske implikationer.

baggrund for verdensfestivalen i Moskva

Den 12. verdensfestival i 1985 blev afholdt på Lenin Stadion i Moskva og var et led i Sovjetunionens strategi under den kolde krig til at skabe et positivt billede af kommunismen blandt vestlige unge. Historikere som Peer Henrik Hansen peger på, at festivalen var en del af en større indsats fra Østblokken for at lokke unge vestlige tilhængere og fremme ideologien, mens de undertrykkende sider af regimerne blev skjult.

Festivalen åbnede med en parade, hvor 50 danskere deltog, herunder Line Barfod, og blev indledt med en tale af Mikhail Gorbatjov. Arrangementet indeholdt kulturelle aktiviteter, politiske møder og socialt samvær mellem unge fra forskellige lande, herunder også kontroversielle grupper som sandinistiske guerillaer fra Nicaragua.

line barfods kommunistiske baggrund og deltagelse

Frem til Murens fald i 1989 var Line Barfod en central figur i det danske kommunistiske miljø. Hun var blandt andet formand for Fælles Kurs Ungdom og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Hendes deltagelse i Moskva-festivalen faldt således i en periode, hvor hun aktivt engagerede sig i kommunistiske aktiviteter og netværk.

Barfod har dog sidenhen været tilbageholdende med at kommentere på sin deltagelse, især når det gælder spørgsmål om økonomisk støtte til sandinistiske guerillaer, som festivaldeltagerne ifølge historiske kilder skulle have indsamlet midler til. Disse guerillaer, ledet af Daniel Ortega, blev senere kendt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvilket rejser spørgsmål om den vestlige venstrefløjs støtte dengang.

den politiske og historiske kontekst bag festivalen

Festivalen fandt sted i en tid, hvor den brede offentlighed var ved at få øjnene op for de undertrykkende sider af kommunistiske regimer. Alligevel lykkedes det Østblokken at bruge events som denne til at skabe et image af social retfærdighed og international solidaritet. Ved at engagere unge vestlige håbede Sovjetunionen at styrke deres ideologiske indflydelse på længere sigt.

Den danske debat om Barfods deltagelse afspejler den fortsatte splittelse i opfattelsen af kommunismens arv. Socialdemokratiets ordfører i København, Mette Reissmann, har kritiseret Barfod for ikke at tage afstand fra festivalen og dermed indirekte støtte et undertrykkende regime. På den anden side peger nogle på, at det var almindeligt i tiden at støtte sådanne bevægelser, fordi de repræsenterede en kamp for bønder og social retfærdighed.

nuværende debat og politiske implikationer

Line Barfods fortid har aktualiseret en debat om Enhedslistens nuværende politik og ideologiske rødder. Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i København, kalder Enhedslistens program for “kommunistisk inspireret” og ser paralleller til tankegodset fra festivalen i 1985, især i forhold til boligpolitik og miljøtiltag.

Spørgsmålet om, hvordan fortidens kommunistiske engagement skal vægtes i dagens politiske klima, er stadig åbent. Det viser også, hvordan historiske begivenheder og personlige valg fortsat påvirker dansk politik og debat. For den interesserede læser kan man sammenligne denne problemstilling med aktuelle politiske temaer, som for eksempel hvordan nyuddannede navigerer i det danske jobmarked, hvor ideologier også spiller en rolle i formning af politik.

konklusion: hvad kan vi lære af Line Barfods Moskva-tur?

Line Barfods deltagelse i den pro-sovjetiske festival i Moskva i 1985 er mere end et historisk kuriosum. Det illustrerer, hvordan politiske bevægelser har forsøgt at påvirke unge og skabe ideologisk samhørighed på tværs af grænser, også under kontroversielle omstændigheder. Samtidig minder det os om vigtigheden af at forstå og kritisk vurdere fortidens politiske valg i lyset af nutidens værdier og realiteter.

At festivalen stadig diskuteres i dag viser, hvordan fortidens handlinger kan kaste lange skygger, og hvorfor det er vigtigt med åbenhed og dialog om politiske engagementer, også når de er kontroversielle. For en bredere forståelse af politiske bevægelser og deres indflydelse kan man også læse om økonomiske og politiske strømninger i USA under Trump, som også viser, hvordan ideologier former samfundet.